Den ligger inte på bordet

  • den ligger inte på bordet
  • Den ligger i blöt
  • Ligger på bordet
  • Ligge eller lægge

     

    Hvilken af følgende to sætninger er korrekt: ”Forfatteren henligger handlingen til tallet” eller ”forfatteren henlægger handlingen til tallet”?

    Hvornår bruger man ligger, og hvornår lægger? Det er en klassisk problematik i dansk – på linje med ad-af- og nogen-nogle-problematikken.

    Ordene ligge og lægge er meget tætte på at være homofone, altså ord, der lyder ens, når de udtales naturligt i en samtale. Men som alle ved, staves de forskelligt, og så har vi balladen, for er det så ligge eller lægge?

    I det følgende kigger vi på, hvordan man hitter rede i de to ord.

     

    Ligge er stilstand, lægge er bevægelse

    De fleste kender nok reglen om, at man bruger lægger, hvis sætningen udtrykker en bevægelse:

    • Jeg lægger mig ned
    • Læg kniven fra dig
    • Virksomheden lægger kortene på bordet

    Man kan huske reglen ved at tænke på bogstavet "æ": Man bruger lægger ved bevægelse – begge med æ.

    Og omvendt, hvis sætningen ikke udtrykker bevægelse, men stilstand, så skal man bruge ligger:

    • Brevet ligger på bordet
    • Det ligger mig på sinde
    • Rom ligger i Italien

    Ved stilstand er det bogstavet i, der går igen: Brug ligg

    Hedder det ligge eller lægge?

    Ligge eller lægge? Sådan husker du det!

    På billedet ser du en mand, som er i gang med at lægge et gulv. Men han ligger på knæ.

    Mange har svært ved at identificere forskellen på de to udsagnsord at ligge og at lægge. Når man siger dem i daglig tale, lyder de næsten ens. Ordene betyder dog noget ganske forskelligt. Og det bliver anset for en slem fejl, i hvert fald på skrift, at bruge de to udsagnsord forkert. Det er et af de emner, vi oftest bliver spurgt om, når vi holder kurser. Mange er i tvivl. Og når vi taler, kan det være svært at høre, om vi siger det rigtige. Men på skrift kan vi ikke skjule, hvad vi skriver. Derfor skal det være rigtigt.

    Her kommer tre forklaringer. Vi håber, du kan bruge mindst en af forklaringerne, så det bliver nemmere at huske, hvornår du skal bruge lægge og ligge:

    Den praktiske forklaring – prøv med datid

    Er du fx i tvivl om, hvorvidt du skal skrive: Jeg ligger i sengen eller Jeg lægger i sengen? – så skift nutid ud med datid, da det er nemmere at høre, hvad der er korrekt i datid end i nutid.

    Jeg liggerpå sofaen (nutid) eller Jeg på sofaen (datid).
    Jeg lægger på sofaen (nutid) eller Je

  • den ligger inte på bordet
  • Ligge eller lægge?

    Mange har svært ved at identificere forskellen på dem to udsagnsord at ligge og at lægge. Når man siger dem i daglig tale, lyder de næsten ens. Ordene betyder dog noget ganske forskelligt. Og det bliver anset for en slem fejl, inom hvert fald på text, at bruge de to udsagnsord forkert.

    Her får ni tre forklaringer:

    1. Den nemme forklaring – høns og lig!

    Hønen lægger et æg. (Hvis den altså er en god høne). Den nemme huskeregel: Der er et æg i termen lægger. Og det kræver en bevægelse at lægge et æg.

    Et lig ligger derimod helt stille. (Forhåbentlig da!) Huskeregel: Der er et lig i ordet ligger.

    Synes du, at denne regel er for pjattet, kunna du inom stedet ty til den praktiske forklaring.

    2. Den praktiske forklaring – prøv tillsammans med datid

    Er ni fx inom tvivl ifall, hvorvidt ni skal skrive: Jeg ligger i sengen eller Jeg lægger inom sengen? – så skift nutid ud med datid, da detta er nemmere at høre, hvad der er precis i datid end inom nutid.

    Jeg ligger i sengen (nutid) alternativt Jeg lå i sengen (datid).
    Jeg lægger inom sengen (nutid) eller Jeg lagde inom sengen (datid).

    Her kan dem fleste let høre, at det hedder: Jeg lå i sengen og ikke Jeg lagde i sengen. Derfor skal du